Golden Retriever, jagt & Markprøve
Golden Retrieveren
Den typiske Golden Retriever
er en smuk hund lige
velegnet til jagthund, såvel
som familiehund. En
retriever er en apporterende
jagthund, som effektivt
bringer dødt eller anskudt
vildt tilbage til sin fører.
Ligesom de øvrige retrievere
har Golden Retrieveren et
medfødt anlæg for
apportering. Netop på grund
af sine egenskaber som
jagthund er Golden
Retrieveren en fremragende
familiehund: nervefast,
rolig, samarbejdsvillig og
venlig.
Racens Oprindelse og
Historie
De første retrievere
stambogsførtes i England
sidst i 1860erne. Først i
1913 blev golden retrieveren
anerkendt som selvstændig
race i den engelske
kennelklub. Indtil da var de
blevet udstillet sammen med
flatcoated retriever.
Baggrunden var wavycoated og
curlycoated retriever
opstået ved krydsning mellem
newfoundlænder, spaniel og
irsk setter. Jægerne ønskede
at udvikle en blødmundet,
robust og vandglad
specialist til at apportere
vildtet, i stedet for at
anvende de stående hunde,
som settere og pointere.
Jægerne mente at de stående
hunde ville søge med for
lavt hovede.
I 1956-57 importeredes de
første Goldens til Danmark,
og det første kuld blev født
i 1958. I 1966 blev
stambogsført 524, i 1975
3.279, i 1985 2.395 og i
1999 1003.
Frem til i dag har Goldens
øget fantastisk i
popularitet og antal,
hvilket i dag kan ses som
nogle problemer med at
bevare typen, temperamentet
og jagtegenskaberne. Racens
oprindelse og udvikling I
praksis er opdrættet af
Goldens blevet mere
nuanceret. Nogle vælger at
fokusere mest på
udstillingslinier, mens
andre vælger at fokusere
mere på jagtlinier. Derfor
bør hvalpekøbere med særlig
interesse for disse
egenskaber, orientere sig om
forældredyrenes officielle
markprøve- og/eller
udstillings præmieringer
inden valg af opdrætter.
De fleste retrievere er fra
fødslen udstyret med alle de
egenskaber der er nødvendige
for at hunden er
velfungerende i de
ovennævnte situationer.
Disse egenskaber kan via den
rette træning forvandle
stort set alle hunde fra
hvalp til vinder, alt efter
hvilket niveau ens
personlige vinder befinder
sig på. Hvalpens træning
starter fra den første dag
den kommer indenfor i sit
nye hjem. Træningen foregår
dagligt ved at man som
fører, og dermed overhund,
roligt og venligt sætter de
nødvendige grænser for hvad
hvalpen må og ikke må.
Konsekvens og frivillig
indlæring er nøgleordene i
denne fase.
Træning
En Golden Retriever er en
pragtfuld hund. Den har som
individ mange facetter, der
hvis man som fører forstår
at motivere sin hund, kan
bringe mange glæder og
oplevelser ind i
dagligdagen. Disse glæder
kan opleves på mange
niveauer, i hverdagen som
den omgængelige og hengivne
følgesvend i hjemmet der
gerne ligger i arm eller
sover i fodenden, over den
veloplagte og åbenlyst
motiverede konkurrencehund
på markprøve og udstillinger
til den perfekte
jagtkammerat der med største
glæde og selvfølgelighed,
kaster sig ud i en kold sø
for at hente en død and.
Hundens brug
Det er en middelstor race
der kombinerer sit venlige
sind og gode evner som
jagthund apportør med sine
egenskaber som familiehund.
På jagt anvendes den primært
til arbejdet efter skuddet.
Den er en god vandapportør
og har normalt stor
vandpassion.
Racen er kontaktsøgende og
venlig overfor alle
mennesker og egner sig ikke
som vagthund.
Valg af Golden Retriever?
I praksis er golden
retrieveravl meget
nuanceret. Nogle vælger at
fokusere mest på
udstillingslinier, mens
andre vælger at fokusere
mere på jagtlinier. Derfor
bør hvalpekøbere med særlig
interesse for de særskilte
egenskaber, orientere sig om
forældre-dyrenes officielle
markprøve- og / eller
udstillings-præmieringer
inden valg af type, hvalp og
opdrætter.
Dansk Retriever Klubs
markprøve A + B + C
Det er et af Dansk Retriever
Klub's hovedformål at fremme
interessen for jagt med
retrievere, der ved god
dressur og føring
dokumenterer værdien af en
effektiv apportør, samt at
finde frem til de hunde, der
har de nødvendige
temperamentsmæssige og
jagtlige egenskaber - til
vejledning for avlsarbejdet
og slutteligt at medvirke
til og styrke respekten for
retrieveren som apporterende
jagthund og samtidig bidrage
til en højnelse af
jagtkultur og god dansk
jagtetik.
Prøveform
Dansk Retriever Klub’s (DRK)
markprøve A er
apporteringsprøver, der
gennemføres på jagt.
Markprøver B og C er
apporteringsprøver, der
tilrettelægges og
gennemføres således, at de
ligner dansk jagt mest
muligt, under hensyntagen
til afprøvning og
bedømmelse.
Markprøverne afholdes under
følgende former: A-prøver,
B-prøver og internationale
prøver samt C-prøver. A- og
B-prøver samt internationale
prøver er officielle prøver,
medens C-prøver er
uofficielle prøver.
A-prøver afholdes på jagt,
hvor apportering af det
nedlagte vildt er det
primære element. Prøverne er
opdelt i åben klasse og
vinderklasse samt en årlig
eliteprøve.
B-prøver er markprøver, hvor
der ikke afholdes jagt; men
hvor jagtrealistiske
situationer simuleres. På
prøverne bruges vildt, der
tidligere er nedlagt, samt
tamduer og kaniner, der
forud er aflivede. Rovvildt
og klovbærende vildt må ikke
anvendes.
De enkelte prøveformer skal
i overensstemmelse med de
respektive klasser indeholde
momenter, der af-prøver
hundenes markeringsevne,
selvstændige søg,
vildtfindende egenskaber,
arbejde i vand,
vedholdenhed, ro på post,
fri ved fod, vildtbehandling
samt evne og vilje til
samarbejde med fører. I åben
og vinderklasse tillige i
samarbejde med andre hunde
samt afprøvning i
dirigerbarhed.
Klasseinddeling
Prøverne opdeles i
begynderklasse, åben klasse
og vinderklasse samt et
årligt unghundemesterskab og
et årligt
retrievermesterskab.
Internationale markprøver
afholdes som vinderklasse A
efter forudgående
godkendelse af Dansk Kennel
Klub og FCI og i
overensstemmelse med
internationale
regler.
C-prøver afholdes efter
samme retningslinier som for
A- og B-prøver, hvis andet
ikke er meddelt.